Følgende er hovedsageligt og i redigeret form taget fra Dansk Taekwondo Forbunds officielle grundteknikbog. Taekwondo er en koreansk kampsport. Kampkunsten kan føre sin historie mere end 2000 år tilbage og har efterhånden udviklet sig til en international anerkendt sportsgren. Taekwondo var således med som opvisningssport ved de Olympiske Lege 1988 i Seoul og igen i 1992 i Barcelona og endelig som officiel disciplin ved OL i Sydney i 2000.
Taekwondo har en interessant historisk baggrund, der strœkker sig over flere tusinde år. I den tidligste form blev Taekwondo sandsynligvis brugt som et våben af mennesker til at beskytte sig mod angreb fra mennesker eller vilde dyr. Da disse angreb kunne finde sted fra hvilken som helst retning, udvikledes serier af selvforsvarsteknikker, således at man altid kunne forsvare sig, uanset hvorfra angrebet kom. Hermed havde man lavet et bestemt mønster bestående af blokeringer, spark og slag, som blev grundlaget for vore dages Taekwondo. Det har ikke ligget helt klart, hvorvidt Taekwondo var hjemmehørende i Korea eller ej. Nogle mener, at det skulle stamme fra Kina eller andre asiatiske lande, men de historiske beviser støtter ikke disse konklusioner.
Oprindelsen af den østerlige kampkunst tilskrives den indiske buddhist munk Bodhidharma. Ifølge nogle Chan Buddhistiske tekstbøger kom Bodhidharma til Kina i det 6. årh. e.kr. Han grundlagde et kloster ved Shaolin-So, hvor han begyndte at undervise i specielle åndedrœtsteknikker og meditation. Da munkene ikke fysisk var i stand til at praktisere hans strenge teknikker, lœrte han dem nogle metoder til at styre deres krop og sjœl. Disse metoder lagde senere grunden for de kinesiske kampkunstarter som Kung Fu, Kempo og Tai Chi Chuan.
I Korea kan de første håndgribelige beviser på Taekwondo dateres tilbage til "de tre kongerigers" periode. Et vœgmaleri i en hule bygget i kongeriget Koguryo (37 f.kr. -66 e.kr.) i det sydlige Manchuriet (N.Korea) viser tydeligt to mœnd i kamp. Dette er bare en af flere vœgmalerier, der er fundet i flere huler. Da dette vœgmaleri kan dateres til et sted mellem 3 e.kr. - 427 e.kr. , kan det med sikkerhed siges, at Taekwondo var kendt i Korea på dette tidspunkt. Dvs. lang tid før Bodhidharma kom til Kina.
I kongeriget Silla (57 f.kr. - 936 e.kr.) nåede Taekwondo et højt niveau. Det var Silla, der forenede de tre kongeriger, først med Paekje i 668 e.kr. og med Koguryo i 670 e.kr. En militœr organisation kaldet Hwa Rang Do spillede en stor rolle i foreningen af de tre kongeriger. Hwa Rang Do bestod af unge adelsmœnd fra de bedste familier. Disse unge krigere praktiserede en tidlig form for Taekwondo kaldet Soo Bak. Det var dog i Koryo Dynastiet (935 e.kr. - 1392 e.kr.) at Taekwondo opnåede sin største popularitet. Soo Bak Do, som Taekwondo blev kaldt dengang, blev dyrket som en sport med fastlagte regler.
Senere gennem de forskellige Yi-Dynastier (1392 e.kr. - 1920 e.kr) gik det alvorligt tilbage for Soo Bak Do eller Tae Kyon, som det senere blev kaldt. Grundlœggeren af Yi-Dynastiet kong Taejo gjorde confucianisme til statsreligion i stedet for buddhismen. Ifølge confucianismen skulle "overlegne mœnd" bruge sin tid på at studere kinesiske skrifter, digte eller spille musik, fysiske anstrengelser var kun for almindelige mennesker.
Under japanernes besœttelse (1910-1945) af Korea forbød japanerne al kulturel aktivitet herunder også Tae Kyon, der således kun kunne dyrkes i al hemmelighed. I denne periode bragte japanerne nye stilarter så som karate og Kung Fu til Korea. Nye og gamle teknikker blev blandet sammen og stilarter som Tang Soo Do og Kong Soo Do opstod.
Efter anden verdenskrig udviste en gruppe instruktører stor interesse for at genoplive den oprindelige Tae Kyon, og de forskellige systemer opnåede hurtigt stor popularitet i befolkningen. Det resulterede i dannelsen af en rœkke skoler (kwan), som alle påstod, at de trœnede den oprindelige form for koreansk kampkunst. De fremhœvede dog alle hver isœr forskellige aspekter af kunsten, og det skulle tage de nœste 10 år, før mestrene fra de forskellige skoler kunne enes om et fœlles system under navnet Tang Soo Do. Efter kort tid blev man dog enige om at œndre navnet til TAEKWONDO, der bedre beskrev systemet og som lå t¾ttere på det oprindelige navn Tae Kyon. En af disse skoler, Moo Duk Kwan, blev grundlagt i 1945 af Sup Chun Sang og var blandt en af de første skoler i Korea. Både Ko, Tai-Jeong og Choi Kyong An er uddannet på denne skole. I årene, der fulgte, blev der arbejdet på at standardisere Taekwondo, hvilket resulterede i dannelsen af The Korean Taekwondo Association (KTA) i 1961 med Dr. Un Young Kim som prœsident.
I 1963 blev The International Taekwondo Federation (ITF) dannet med General Choi Hong Hee som leder. Han blev dog udvist af Korea efter et mislykket statskup i 1968. I dag er han prœsident for ITF med hovedsœde i Canada, og ITF er nu et mindre forbund med begrœnset udbredelse. Kukkiwon blev herefter dannet i 1972 som hovedskolen for Taekwondo i Korea og dermed i det meste af verden. I 1993 blev det nye verdensforbund The World Taekwondo Federation (WTF) grundlagt med Dr. Un Young Kim som prœsident, og WTF har i dag mere end 108 medlemslande. I 1980 blev Taekwondo godkendt som en Olympisk disciplin af IOC og var med som opvisningssport ved OL i 1988 i Seoul og i 1992 i Barcelona. Endelig er Taekwondo i år 2000 blevet en officiel sportsgren ved de Olympiske Lege i Sydney.
Med en historie, der som beskrevet rœkker mere end 2000 år tilbage i tiden, er Taekwondo i dag et af de mest velfunderede systemer, der findes. Det er en kampkunst, som både har formået at bevare sine traditioner og samtidig at tilpasse sig nutidens krav. Et tydeligt tegn på dette er, at der i øjeblikket er mere end 30 millioner udøvere i over 125 lande, og Taekwondo er dermed en af verdens største kamsportsgrene.